Søndagens kamp i Hjørring endte 0-0, og FC Fredericia er dermed ubesejrede de seneste syv kampe.

Vendsyssel har meget fysisk stærkt hold, og det fysikken var netop det man skulle stå imod i dag.

Det lykkedes drengene ganske fint med, og fik skabt flere chancer, som med den rette skarphed kunne de have været omsat til mål.

Kampens største mulighed tilfaldt også FC, da Anders Holvad blev nedlagt i feltet og vi fik tildelt et straffespark, som Mads Eriksen desværre brændte.

Løbet er stadig tæt i toppen af NordicBet Ligaen, og vi har stadig tre point op til oprykningspladserne.

Der er ingen kamp i næste uge, men derefter går vi hektisk tid i møde med et komprimeret kampprogram i april måned, samt første hjemmekamp d. 2. april, hvor Brabrand kommer til Monjasa Park.