Den første store chance i kampen tilfaldt FC Fredericia. Syv minutter inde i opgøret opstod der kaos i FC Roskildes felt efter et hjørnespark, hvor der først blev appelleret kraftigt for hånd på af FC Fredericia spillerne, men fløjten lød ikke. Efterfølgende faldt bolden ned for fødderne af Agon Mucolli, men han sparkede lige ved siden af målet.

12 minutter inde i opgøret kom der så en ny chance til FC Fredericia. Sørensen smed en bold i hovedet på Dennis Høegh, men Schram i reddede i målet.

To minutter senere blev FC Roskilde så farlige for første gang. Nicolai Vallys spillede den ind i feltet til Emil Larsen, der sparkede den lige forbi fjerneste stolpe.

31 minutter inde i opgøret blev FC Roskilde så farlige igen. Emil Nielsen kom forrest på et hårdt indlæg, men han fik ikke ordentligt traf på bolden.

Minuttet senere fik Christian Sørensen så en stor mulighed, men heller ikke han fik ordentligt ramt på bolden.

33 minutter inde i opgøret fik FC Roskilde så et straffespark som Emil Nielsen sikkert scorede på til stillingen 1-0.

Der skete ikke yderligere i første halvleg, og så kunne de to hold gå til pause ved stillingen 1-0.

Anden halvleg fik en mareridtsstart for FC Fredericia. 51 minutter inde i opgøret blev det 2-0 til FC Roskilde. Alexander Nybo reddede i første omgang flot et forsøg fra Nicolai Vallys, men Emil Nielsen var over riposten, og kunne sparke bolden ind i et tomt mål.

Minuttet senere blev det så endnu værre for FC Fredericia. Emil Nielsen erobrede bolden i de bagerste rækker, og så kørte han direkte på kassen, og udplacerede Alexander Nybo i målet til 3-0.

56 minutter inde i opgøret fik Christian Sørensen så tilkæmpet sig straffespark, og det scorede Dennis Høegh efterfølgende stensikkert på.

65 minutter inde i opgøret foretog FC Fredericia deres første udskiftning. Ud gik Niels Letort, og ind kom Anders Holvad.

To minutter senere fik FC Fredericia så reduceret igen. Nyindskiftede Anders Holvad fik prikket bolden i nettet inde i feltet til stillingen 3-2.

70 minutter inde fik Christian Sørensen en chance i feltet, men afslutning faldt lige på Schram i målet.

80 minutter inde i opgøret foretog FC Fredericia deres anden udskiftning. Ud gik Henry Uzochukwu, og ind kom Sebastian Buch.

84 minutter inde i opgøret foretog FC Fredericia deres sidste udskiftning i jagten på to mål. Ud gik Nicolaj Ritter, og ind kom Sonni Nattestad.

Efter 87 minutter fik FC Roskilde en stor chance, men Nybo reddede flot.

Der skete ikke yderligere i kampen, og derfor endte kampen med et nederlag på 3-2 til FC Roskilde.

Næste kamp er sæsonens sidste for FC Fredericia, når Hvidovre IF kommer på Monjasa Park lørdag d. 25. maj kl. 13:45.