Vi tog en snak med Alexander Nybo om at komme i gang og være tilbage med holdet på Monjasa Park efter ferien.

Nybo har nydt ferien, men han synes også, at det er godt at komme i gang igen:

”Det er dejligt at være tilbage, og så er det dejlig solrigt. Det har været rart at være væk på ferie og få koblet lidt af samt få bygget lidt op igen og få trænet. Nu begynder det lange hårde arbejde frem mod den nye sæson, og det bliver spændende.”

Ferien har gjort Nybo en smule rastløs, og han har også savnet omklædningsrummet:

”Personligt, så efter et par dage, så føler jeg ikke, at jeg får pulsen så meget op, og det kan godt gøre mig rastløs. Stemningen i omklædningsrummet hvor man er lidt efter hinanden, og den gode stemning der bare er i det her omklædningsrum, det kan man godt savne, og det har været sindssygt godt at se gutterne igen og høre historier fra de forskellige gutters ferie.”

Selvom målmanden har nydt ferien, har han glæder sig til at komme i gang igen:

”Jeg har glædet mig til at starte igen. Jeg har arbejdet godt derhjemme og fået koblet lidt af. Nu er jeg klar til den nye sæson. Jeg ser meget frem til den nye sæson, og jeg tror, det bliver godt.”

Nybo har bl.a. brugt ferien sammen med sin kæreste:

”Jeg var et smut i Toscana med min kæreste. Det var sindssygt dejligt og mega varmt. Ellers har jeg bare slappet af og nydt det gode vejr, vi har haft herhjemme.”

Nu handler det om at få holdet klar til den nye sæson, mener Alexander Nybo:

”Nu handler det om at få bygget truppen op, så den er klar til, når sæsonen starter. Vi skal have de nye implementeret i truppen, og få det taktiske på plads. Så skal vi levere nogle gode træningskampe, så vi viser, at vi er klar,” afslutter Alexander Nybo.