Alexander Nybo har siddet tungt på målmandsposten hos FC Fredericia de seneste sæsoner. Sidste sommer blev der dog hentet konkurrence til målmandspladsen, da Andreas Raahauge blev hentet til klubben fra Skive IK.

Det er dog mest blevet til spilletid i pokalturneringen for den 22-årige målmand, og onsdag klokken 16.30 får den unge målmand endnu en gang chancen for at vise sig frem, når modstanderen hedder BK Avarta.

“Det er jo sådan det er, når man er reservemålmand, kan man sige. Jeg skal bare gribe de chancer jeg får og gøre det godt i de her pokalkampe. Det er det eneste der er.”

Den næste chance kommer altså allerede onsdag eftermiddag, når turen går til Sjælland. Her er der kun én ting, som tæller for Andreas Raahauge.

” Det bliver en kamp ligsom Brabrand, hvor vi er favoritter. Vi skal ud og spille vores spil og spille hurtigt med bolden. Vi skal lade være med at undervurdere dem, men jeg håber selvfølgeligt, at det bliver en sejr for os.”

Hør hele interviewet med Andreas Raahauge i videoen herunder: