I samarbejde med Red Pride gentager vi succesen fra søndagens kamp i Køge og arrangerer bustur til kampen i Silkeborg søndag d. 17 marts.

Afgang fra Fredericia Banegårds parkeringsplads, hvor det gamle sorte lokomotiv tidligere har været parkeret og hvor der er indkørsel til plejehjemmet. 

Afgangstidspunkt kl. 11.45.

Bussen kører til tiden, så sørg for at være der i god tid.

Ved forsinkelse, ring straks til Søren fra Red Pride på tlf. 20630101.

Kampstart i Silkeborg er kl. 13.45 og forventet hjemkomst ca. kl. 17.30.

FC Fredericia sørger for entré i Silkeborg samt én øl i bussen.

Det er GRATIS for ALLE medlemmer af Red Pride at deltage på turen, dette inkluderer bus, entré og én øl i bussen. Tilmelding for medlemmer af Red Pride foregår via den lukkede Red Pride Facebook side (kun for medlemmer), hvor du skal trykke ”deltager” til arrangementet, se under begivenheder.

Kontakt os, hvis ikke du er medlem af siden og ønsker dette (kun for medlemmer).

For IKKE medlemmer af Red Pride koster turen 100 kr.. Prisen inkluderer bus, entre og én øl i bussen. Beløbet på 100 kr. skal betales via MobilePay på telefonnummer 25244333 inden tilmelding.

IKKE medlemmer melder sig til efter betaling ved at sende en mail på cj@fcfredericia.dk eller en privat besked til FC Fredericia på Facebook. Oplys venligst navn og telefonnummer ved tilmelding.

Tilmelding senest torsdag d. 14 marts.

Hvis ikke du er medlem, så kan vi kun opfordre dig til at melde dig ind. På den måde deltager du gratis på udebaneture i hele foråret. Vi er allerede 70 indmeldte medlemmer og det er endda inden årets første hjemmekamp!

Læs mere her: http://fcf2019.wpengine.com/fanklub/

Der skal lyde et stort tak til følgende lokale virksomheder, som har valgt at bakke op om Red Pride:

Elbo Bladet, Vestbyens Herretøj, 7K Media, Spar Nord, Vinoble, Vejle Turisttrafik, All Logistics, Human Factor, Morten Rahbek, Sportmaster, Nordic Transport Group og Andresens VVS.

Takket været disse sponsorere, så kan vi holde omkostningerne nede på udebaneture for medlemmer af Red Pride.

Red Pride søger stadig andre lokale virksomheder, som kan tænke sig at bakke op om fankulturen i FC Fredericia, ved interesse kontakt da Christian Johansen på cj@fcfredericia.dk.