Søndag klokken 14.00 var det igen blevet tid til fodbold i NordicBet Ligaen for FC Fredericia efter onsdagens 5-0-sejr i pokalturneringen, da Næstved kom på besøg på.

Alexander Nybo var igen at finde i målet hos FC Fredericia. Midterforsvaret blev dannet af anfører Christian Ege og Erik Nissen, mens Nicolaj Ritter og Henrik Onuorah passede backerne. Midtbanen bestod af Anders Holvad, Andreas Oggesen, Mathias Gertsen og Agon Mucolli. Angriberen Steven Enna havde Kristian Kirkegaard liggende lige bag sig.

FC Fredericia startede med masser af spil frem i banen, og var flere gange tæt på at komme frem til chancer, hvor både Enna og Onuorah var få centimeter fra at komme til store chancer.

Efter 20 minutters spil var det faktisk gæsterne, som var tætte på at score efter et indlæg fra venstre, men en stærk højrefod af Erik Nissen fik afværget situationen.

Fem minutter senere gik det så galt. Næstved havde frispark i venstre side, som blive sendt i feltet. Her blev afsluttet hårdt og fladt. Alexander Nybo klarede bolden i første omgang, men returbolden havnede for fødderne af Kristoffer Munksgaard, som bragte gæsterne foran 1-0.

Efter målet stod der Fredericia på det meste, men den helt store chance lod vente på sig. Den kom så efter 35 minutter spil. Her fik Henry Onuorah bolden fra Kristian Kirekaard i højre side af feltet. Han lagde den ind til Steven Enna, som fik den under kontrol og spillede den tilbage til Henry Onuorah, som sparkede den i mål for anden kamp i træk.

Mere blev der ikke scoret i anden halvleg, og derfor gik de to hold til pause helt lige ved stillingen 1-1. Da der ikke blev skiftet ud i pausen, var det samtidig de samme 22 spillere, som startede anden halvleg.

Fem minutter efter pausen var FC Fredericia så farlige for første gang efter pausen. Anders Holvad blev sendt i dybden i højre side og fandt Kristian Kirkegaard, som dog sparkede den lige på Næstved-målmanden.

To minutter senere tog FC Fredericia så føringen. Her blev Anders Holvad endnu en gang sendt afsted på højrekanten. Han fandt Agon Muccoli ved bagerste stolpe, som med hovedet sendte bolden i nettet.

FC Fredericia havde godt styr på spillet efter føringen, og både Anders Holvad og Kristian Kirkegaard havde gode chancer uden at score.

Efter 69 minutters spil scorede FC Fredericia endnu en gang. Denne gang efter et hjørnespark, som blev sparket bagerst i feltet. Her stod Anders Holvad helt alene. Han kunne tage bolden ned med brystet, før han bankede den i mål.

Herefter var der ikke meget at skrive om. FC Fredericia var tilfredse med resultatet, og spillede bolden sikkert rundt. Næstved prøvede, men kom aldrig frem til de helt store chancer.

Dermed kunne FC Fredericia hente en 3-1 sejr hjemme mod Næstved, og tage selvtillid med til næste opgave, som er på onsdag den 14. august på udebane mod Vejle Boldklub.