Selvom transfervinduet er lukket, er FC Fredericia ikke færdige med at opruste sig. Den tidligere Thisted-, Brabrand- og Kjellerup-spiller Lukas Enevoldsen har nemlig underskrevet en kontrakt med klubben til og med december i år.

Det er gået stærkt for Lukas Enevoldsen, som fortæller, at han snakkede Jonas Dal mandag, og trænede med sine nye holdkammerater tirsdag. Det er dog ikke et helt ukendt ansigt, som kommer til FC Fredericia.

“Jeg trænede med holdet i sommer, og så Anders Holvad og Christian Ege nogle af mine gode kammerater, så jeg kender godt holdet. Da jeg så snakkede med Jonas, kunne jeg ikke sige nej. FC Fredericia er større end noget af det, som jeg tidligere har prøvet”.

Lukas Enevoldsen er heller ikke i tvivl om, hvad det er for en slags fodboldspiller, som FC Fredericia-fansene kan glæde sig til at se. Det bliver en forsvarsspiller med stort F.

“Jeg er forsvarsspiller, som arbejder hårdt, og som vil gøre alt for at modstanderen ikke scorer. Det er et fedt tidspunkt at komme til klubben på, og jeg håber på så meget spilletid som muligt”.