Mads Eriksen kom til FC Fredericia fra Skive IK tilbage i januar 2017, og han har siden spillet 68 kampe for klubben. Men nu kan Mads Eriksen frit vælge en ny klub.

Direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen, har været glad for Mads Eriksen i den tid han har været i klubben, men ophævelsen er sket i enighed:

”Vi har ophævet aftalen i enighed med Mads. Vi føler os godt dækket ind i midterforsvaret, og det er årsagen til ophævelsen. Mads har gjort det godt i den tid, han har været her, og vi har været glad for ham både på og udenfor banen. Vi ønsker ham al held og lykke i fremtiden.”

Mads Eriksen havde oprindeligt en aftale frem til sommeren 2020.