Der var på forhånd lagt op til et spændende og intenst lokalopgør på Monjasa Park, da de to nabobyer og konkurrenter, FC Fredericia og Kolding IF, sparkede bolden op til 6. runde i NordicBet Ligaen.

Kolding IF kom med 9 spillere, som på et tidspunkt i deres karriere har været inde i FC Fredericia, senest de to spillere Mads Eriksen og Niels Letort.

FC Fredericia stillede op til kampen med de samme 11 som i Viborg, hvilket betød at Alexander Nybo stod på mål. Foran ham i det centrale forsvar havde vi Erik Nissen og Christian Ege og ved siden af dem de to backs Jacob Buus og Nicolaj Ritter.
På den centrale midtbane fandt vi Mathias Gertsen og Andreas Oggesen og foran dem Kristian Kirkegaard.
På de to kanter fandt vi igen Anders Holvad og Agon Mucolli og foran dem helt i front Steven Enna.

Allerede efter 9 minutters spil scorede den gamle FC Fredericia spiller, Niels Letort, til 0-1 til Kolding IF. FC Fredericia så skidt ud i den situation, da Kolding tog et hurtigt indkast og FC Fredericia var ikke helt klar.

Men allerede få minutter efter var Steven Enna på pletten for FC Fredericia med sit fjerde sæsonmål. Enna fik sat hovedet på et indlæg fra Jacob Buus bagerst i feltet.

Allerede tre minutter senere kom FC Fredericia foran 2-1, da Agon modtog en stikning i dybden på Koldings halvdel og satte den sikkert ind bag ved Koldings målmand.

Efter 34 minutter kom FC Fredericia på 3-1, da Mathias Gertsens frispark blev rettet af og gik ind bag ved en chanceløs Kolding målmand.

Dog slå Kolding atter til igen, da Simon Schmidt driblede sig fri i venstre side af FC Fredericias felt og satte den fladt ind helt ude ved stolpen til stillinge 3-2.

Da tilskuerne endelig troede at det nu måtte være nok, så dukkede Erik Nissen op i Koldings felt og scorede til 4-2, da Koldings målmand ikke fik clearet det flade indlæg fra FC Fredericia.

Der var ikke engang spillet 10 minutter af anden halvleg, da endnu en tidligere Fredericia spiller, Denis Fazlagic dukkede op og scorede til 4-3.
Denis Fazlagic var tæt på på også at udligne til 4-4, men Alexander Nybo i FC Fredericia målet reddede alene med Denis Fazlagic.

En meget seværdig kamp på en meget varm dag sluttede 4-3 til FC Fredericia.

Dagens tilskuertal: 2.012

Næste gang at FC Fredericia løber på banen er søndag d. 1 september, hvor de skal besøge FC Roskilde på udebane.