Til dagens kamp var der genvalg til samtlige spillere fra kampen i søndags imod Næstved Boldklub.
Det betød at Alexander Nybo stod på mål. Foran ham havde vi Nicolaj Ritter og Henry Onuorah på de to backs og Erik Nissen og Christian Ege i midter forsvaret.
På den centrale midtbane havde vi igen Mathias Gertsen og Andreas Oggesen og foran dem fandt vi Kristian Kirkegaard.
På de to kanter havde vi Anders Holvad og Agon Mucolli og Steven Enna var helt på toppen.
Mathias Johannsen, Dennis høegh og Jacob Buus var alle ude med skader.

Allerede efter 2 minutter af kampen fik FC Fredericia en kæmpe chance, da Kristian Kirkegaard var alene med målmanden i det lille felt, men han måtte desværre se sig reddet af Vejles målmand.

Der gik ikke mange minutter før Vejle også blev farlige. Efter 7 minutter var Vejle tæt på at bringe sig foran på et hovedstød fra det lille felt, men bolden røg lige forbi Nybos mål.
Minutter efter fik FC Fredericia endnu en chance, men Mathias Gertsens langskud røg langt forbi mål.
Disse chancer efter 10 minutters spil gjorde at kampen havde fået en rigtig god indledning, hvor også Vejles Mads Greve måtte trække et gult kort for at stoppe en FC Fredericia omstilling.

Efter 12 minutters spil kom forløsningen efter en dobbelt chance. FC Fredericia pressede Vejle højt på banen, som betød at Vejles forsvar smed den væk. Steven Enna fik fat i bolden, men hans chance blev dog flot reddet af målmanden. Derefter fik Agon fat på reposten og han spillede den tilbage i feltet, hvor Steven Enna ikke fik fat på bolden, men den røg helt over til Kristian Kirkegaard som tæmmede bolden og skød den ind.
Dette var Kristians første mål for FC Fredericia.

I samme ombæring som FC Fredericia scorede måtte Vejles anfører, Jacob Schoop, lade sig udskifte med en skade.

Efter 18 minutters spil fik FC Fredericia sin første advarsel. Agon Mucolli blev væltet omkuld og greb ud efter bolden med hånden, hvilket dommeren helt korrekt belønnede med et gult kort.

De første 20 minutter lod dommeren begge hold gå til den, der blev ikke dømt de små frispark, som der nogen gange bliver dømt.

Efter de første 25 minutter er boldene blevet skiftet op til flere gange. Det er som om at de ikke har fået nok luft inden kampen, da det er tre bolde som allerede er blevet skiftet.

Vejle fik endnu en stor chance efter 29 minutters spil. FC Fredericia blev spillet tynd i den ene side og bolden blev lagt skråt tilbage i feltet, hvor en af Vejles spillere kom først på bolden, men hans skud blev rettet af og gik til hjørnespark til Vejle.
På det efterfølgende hjørnespark blev Vejle endnu engang farlige, da bolden landede lige for fødderne af en Vejle spiller, men han fik skudt bolden over mål fra det lille felt.
Vejle er på dette tidspunkt af kampen kommet bedre med og Vejle har fået Fredericia spillerne til at se usikre ud.

Efter stilstand i kampen, så tilfaldt den næste store chance Vejle. Efter småspil ude foran FC Fredericias felt, så endte bolden hos Abnor Mucolli som trykkede af fra distancen snert forbi Nybos mål.
FC Fredericia havde en svær periode i slutningen af første halvleg, hvor boldene for hurtigt blev smidt væk.

I dommerens tillægstid i første halvleg fik Vejle endnu en stor chance med et skud inde i feltet. Men FC Fredericia kastede sig heroisk ned i blokeringer og fik den blokeret til Vejle hjørnespark, som dog aldrig blev farlig.
Dette var det sidste som skete i første halvleg, hvor FC Fredericia startede bedst, men Vejle sad på det meste de sidste 25 minutter.

Stillingen ved pause var derfor 0-1 til FC Fredericia på mål af Kristian Kirkegaard.

I pausen var der ingen udskiftninger på nogle af holdende, så begge hold kører videre i samme spor.

Allerede efter 40 sekunder fik FC Fredericia en god mulighed, hvor Anders Holvad kom igennem på kanten af feltet og lagde den skråt tilbage i feltet, men der var ingen FC Fredericia spillere til at komme på bolden.
Minuttet efter slog anfører Christian Ege sig, med noget som ligner en forstuvet fod. Efter et par minutters behandling var han dog på benene igen og klar til at fortsætte.

Efter 55 minutters spil var FC Fredericia tæt på endnu engang. Agon modtog bolden på kanten af feltet og tog chancen. Vejles målmand reddede flot bolden, men var lige ved at give en retur til Steven, men Vejles forsvar nåede at komme ned og blokere bolden til hjørne, som dog aldrig blev farligt for FC Fredericia.

Et par minutter senere var det Vejles tur til at have endnu et farligt forsøg, da de havde frispark et stykke uden for feltet, men frisparket gik lige præcis over overlæggeren.
Minuttet efter var det FC Fredericias tur til at have endnu en stor chance, hvor Kristian Kirkegaard spillede Steven Enna fri alene med målmanden, men Steven misbrugte desværre den store chance.

Efter 69 minutter fik FC Fredericia sin anden advarsel, da Christian Ege gik ned i en hård tackling, som dommeren valgte at give gult kort på.

Efter 76 minutters spil foretog FC Fredericia sin første udskiftning. Agon Mucolli forlod banen og ind kom Mathias Nygaard. Dette betød samtidig at Kristian Kirkegaard blev rykket ud på kanten, Mathias Gertsen frem bag Steven Enna og så indtog Mathias Nygaard den centrale midtbane ved siden af Andreas Oggesen.

Efter 80 minutters spil kom FC Fredericias næste udskiftning. Ud gik målscoreren Kristian Kirkegaard og ind kom Nicolaj Kirk.

Vejle pressede på de sidste minutter af kampen, men det blev aldrig farligt og FC Fredericia sejrede dermed 0-1 i Nørreskoven.

Næste gang FC Fredericia løber på banen er i Viborg onsdag d. 21 august!