Efter søndagens sejr over Næstved Boldklub på 3-1, så fangede vi FC Fredericias cheftræner, Jonas Dal, og hans datter, til en snak om kampen.

FC Fredericia kom bagud 0-1 efter en ellers god indledning på kampen.
“Jeg blev tilfreds som kampen skred frem, men jeg var ikke tilfreds efter 1. halvleg. Næstved pressede os højt og vi havde svært ved at spille os udenom det. Når vi endelig lykkedes med at spille uden om dem, så var vi ikke gode nok til at sætte et gennembrud derfra. Det skyldes selvfølgelig også at Næstved gjorde det godt”, siger Jonas Dal.

Tingene fungerede ikke rigtig for FC Fredericia i første halvleg, men heldigvis dukkede Uzo op og fik banket os tilbage i kampen.
“Da vi endelig lykkedes med at spille os frem til et gennembrud, så fik vi også scoret, hvilket var en forløsning for os. Det fungerede ikke for os idag, og det kunne Næstved også godt mærke på os, at vi havde svært ved at få tingene til at fungere”, siger Jonas Dal.

FC Fredericia gik til pause med stillingen 1-1. I halvlegen fik trænerne mulighed for at ændre på nogle ting, hvilket betød at FC Fredericia kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.
“Vi fik rettet vores back og 10’er position til, som betød at de kom bedre med i spillet. Vi fik trukket dem længere tilbage på banen, som betød at de kom mere med i opbygnings fasen, som fungerede meget bedre for os”, slutter Jonas Dal.

Ændringerne betød at FC Fredericia vandt kampen med 3-1.

Se hele interviewet med Jonas her.
https://www.youtube.com/watch?v=SuKGsnDZEh0

Foto: Mphoto