Vi tog fat i Jonas Dal efter 0-1 nederlaget i den sidste test mod HSV U23.

Og der var specielt tre ting i kampen, som han mener, holdet gjorde mindre godt:

”Vi scorer jo ikke nogen mål, og det skal man for at vinde fodboldkampe. For det andet kommer vi til at løbe for meget efter dem i perioder. Vi tillader dem for ofte at spille rundt om os, og det koster os en masse kræfter. Den tredje ting er, at vi smider for mange bolde væk. Vi er ikke dygtige nok i den her kamp til at holde fast i bolden fremme på banen, og så skla vi ned og stå i vores udgang alt for meget.”

Der var til gengæld også mange lyspunkter i kampen, som holdet skal tage med til kampen mod Vendsyssel FF søndag d. 28/07:

”Vi spiller faktisk en rigtig fin kamp defensivt lige på nær deres scoring, hvor vi skal være meget bedre. Men ellers rigtig godt og Nybo rører ikke bolden meget i dag. I første halvleg er vi gode på bolden, og skaber også de chancer der skal til, men vi døjer med at score mål, og det hænger sammen med, at vi ikke sparker nok på kassen.”

Inden dagens kamp havde Jonas Dal fortalt, at han gerne ville have, at holdet prøvede at spille lidt mere direkte, men det lykkedes ikke helt:

”Det lykkedes ikke så godt, og det var fordi, at HSV stod meget højt på banen i store dele af kampen. Så vi spillede ikke nok ned bagved dem, men vi må give kredit til vores modstander også, som lagde et godt tryk på os, og det gjorde det svært for os. Men vi spillede dirkete nogle gange, og de gange vi gjorde det, der fungerede det rigtig godt. Så jeg er nok omkring 60-70 % tilfreds med det,” afsluttede Jonas Dal.