Vi hev fat i Jonas Dal til en snak om at være i gang igen og være tilbage sammen med holdet.

Jonas Dal er rigtig glad for at være tilbage på Monjasa Park:

”Det er super fedt at være her igen. Græsset er grønt, drengene er klar på at give den en skalle til træning, og så er det dejligt at se folk igen og komme ned og være en del af omklædningsrummet.”

Under ferien har Jonas Dal savnet hele stemningen omkring det at være en del af et hold:

”Først og fremmest er det jo fedt nok lige at komme væk og puste lidt ud, så man kan lade op til en ny sæson. Det man begynder at savne, er det der med at dufte græsset og råbe lidt til og af hinanden, og for spillerne det her med at gå lidt til hinanden. Så er der selvfølgelig hele spændingen i at få bygget et hold op, så det kommer til at fungere til den nye sæson.”

I ferien har Jonas Dal været i USA på spiller jagt, og været sammen med sin familie:

”Først var jeg i USA for at se om der var nogle spændende spillere, og det var der. Så en af dem har vi taget med hjem på prøvetræning. Derudover tog jeg en uge til Egypten sammen med familien, og der var så varmt, at det næsten ikke var til at holde ud. Men det var dejligt at være afsted med familien og bruge en masse kvalitetstid sammen med dem.”

Spillerne har trænet de sidste dage, og Jonas Dal synes, at det ser godt ud:

”Der er kun Dennis Høegh der er en smule plaget, men ellers ser det godt ud. Det virker som om, at folk er klar på at komme i gang igen,” afsluttede Jonas Dal.