På søndag tager vi til Roskilde, hvor vi skal spille mod FC Roskilde.
Med en sejr kan vi tage den aktuelle første plads i NordicBet Ligaen, hvilket ikke umiddelbart er hverdagskost for os.
Derfor håber Jonas Dal at vi kan tage de tre point i Roskilde, men vi skal være ydmyg omkring opgaven.

“Vi skal op imod et nyt hold, hvis vi sammenligner dem med sidste sæson. Der er sket mange udskiftninger og det har vi selvfølgelig været nød til at kigge på. Det er som at møde et nyt hold i rækken. Det eneste som er lig med sidste sæson, det er at det er det samme stadion.
Vi har selvfølgelig kigget en del video på dem og Morten har været over for at se dem spille”, siger Jonas Dal.

Der er sket en del i FC Roskilde over ferien med et nyt setup, nye spillere og nye trænere og set ud fra dette, så har FC Roskilde fået en fin start på den nye sæson.

“Vi skal have respekt for FC Roskilde og vi skal være ydmyg overfor den opgave vi står overfor.
Det kan godt blive en udfordring for os at holde dem fra at score mål, men vi skal være dygtige til at lukke dem ned ved at holde på bolden. De har nogle spillere som kan komme til at gøre ondt på os i omstillinger.
Vi skal derudover have styr på vores defensive udgang, så vi kommer til at stå bedre”, slutter Jonas Dal.

For første gang i denne sæson må vi undvære vores normale anfører, Christian Ege, da han er ude med karantæne efter fire gule kort i de første seks kampe.

“Jeg håber ikke at det bliver et problem at undvære Ege, men heldigvis er Malthe på vej tilbage, så kan han gå direkte ind og afløse Ege”, slutter Jonas Dal.

Foto: Mphoto

Se hele interviewet med Jonas Dal her: