På onsdag går det løs i Vejle, når FC Fredericia gæster Vejle Boldklub i NordicBet Ligaen.
Kampen haft stor fokus de sidste par måneder i FC Fredericia fanklub, Red Pride, og Red Pride forventer op imod 200 fans fra Fredericia.

“Det bliver en spændende kamp, som specielt vores fans ser frem til og dem må vi for alt i verden ikke skuffe. Men vi går ind til kampen som alle andre turneringskampe, hvor der er tre point på spil. Vi ved hvad vi skal byde ind med og jeg ved nogenlunde også hvad Vejle kommer med.
Når man kommer til Vejle Stadion og Nørreskoven, så skal man være godt forberedt på dagen”, siger Jonas Dal.

Vejle Boldklub rykkede sidste år ud af Superligaen. De har bevaret en stor del af deres spillertrup og må derfor forventes at være en af de store favoritter til at rykke op.

“Der er ikke mange som ikke har Vejle som én af favoritterne til at rykke op, hvilket vi også har. Vi er godt klar over at Vejle har flere muskler end os, men det er vi ligeglade med på selve kampdagen, der spiller vi 11 imod 11.
Vi viser i den seneste kamp imod Næstved, at selvom vi er bagud, så kan vi vende en kamp og det viser at vi har røv i bukserne. Derfor så tror vi også på at vi kan tage til Vejle og få tre point med fra kampen”, slutter Jonas Dal.

For Red Pride har kampen en enorm betydning, det kan der ikke være nogen tvivl om. Det er også noget som både trænere og spillere jævnligt bliver mindet op.

“Hver gang vi spiller, så bliver der sunget nogle knap så pæne sange om Vejle Boldklub, som minder os om, at denne kamp betyder ekstra meget for folkene omkring os. For holdet så er det dog altid sjovt at måle sig imod en Superliga nedrykker.
Vi forventer at der kommer mange mennesker på stadion og det er med til at give den der ekstra tænding og nerve i kampen”, siger Jonas Dal.

Se hele interviewet her: