Susanne Dall Nielsen har arbejdet i køkkenet og med serveringen af mad siden den hele startede i 1991. Nu hjælper datteren også med i køkkenet, og Susanne selv har ikke planer om at stoppe foreløbigt.

Af Andreas Stenshøj

Susanne Dall Nielsen har spillet fodbold i Fredericia KFUM i rigtig mange år, og er stadig aktiv på banen:

”Jeg har spillet i 20 år for Fredericia KFUM. Da det hele startede, var det klubbens pligt at stille med frivillige. Anni Torp Kjær og jeg tog initiativ til, at være dem der skaffede folk til kiosken. Jeg har faktisk et dame syvmandshold i Fredericia KFUM, det er godt nok et hyggehold, men vi har ti års jubilæum i år.

Det var slet ikke planen at Susanne den dag i dag stadig skulle være frivillig, men direktøren havde andre tanker:

”Da det nye stadion kom, havde jeg egentlig sagt til mig selv, at jeg havde gjort min pligt i klubben nu, men så tog Stig (Pedersen) fat i mig for at vise mig det nye køkken. Der viste sig jo at være service til flere hundrede, og så var der industriopvaskemaskine! Det var ren luksus. Man skal tænke på, at på det gamle stadion var der måske 40-50 folk til spisning før kamp og jeg skulle tit have bestik og kaffemaskine med hjemmefra. Nu stod vi pludseligt med et køkken, der gjorde livet en del nemmere for os, og vi skulle samtidigt til at servere for 100 mennesker i stedet.”

Susanne har altid været meget socialt anlagt, og det er også det, der gør, at hun den da i dag stadig er frivillig:

”Vi har været det samme team i nogle år nu, og det er skide hyggeligt, og så er det de samme 100-150 sponsorerer der kommer. Jeg står primært ved fadølsanlægget, så jeg er ved at være ret populær bl.a. sponsorerne. Så kommer der lige en frisk bemærkning eller to med på vejen. Det skal være hyggeligt at være her, og vi er glade for at gøre andre glade. Det er noget, der binder os til det her arbejde.”

Men det er ikke kun sponsorerne Susanne og de andre frivillige får skabt et bånd til, men også spillerne og staben:

”Vi får det helt sikkert også skabt et bånd til spillerne og staben. De skal også hygge sig, når de kommer op til os efter kampene for at spise, og det er uanset om de har vundet eller tabt. Vi prøver at undgå at det bliver for stift. Der er mange spillere, som jeg måske ikke når at få det store kendskab til, men der er også nogle man kommer til at savne, når de ikke er her mere, men sådan er gamet. De skal vide hvem vi er, og det gør de også. Vi synes, at det er lidt hyggeligt, når de siger tak for i dag eller giver et klap på skulderen og siger: Godt kæmpet, tøser.”

I sine mange år i klubben har Susanne oplevet lidt af hvert, men det er pokalkampene som står tilbage som noget af det fedeste:

”De store pokalkampe, hvor vi er noget langt, det har været fedt at være en del af. De er fantastiske, og vi har været gode til at komme langt.”

Når Susanne bliver spurgt hvorfor hun stadig er frivillig i FC Fredericia, så skyldes det den glæde det giver hende:

”Jeg kan godt lide at være her. Jeg synes, det er en hyggelig stund, når det står på, og det giver mig en glæde. Men når der så er pause, glæder mig også til at nyde min søndag, men i pausen glæder jeg mig også til at komme i gang igen.”

Det fedeste ved at være frivillig i FC Fredericia er ifølge Susanne, at man er en del af et fællesskab og en holdånd:

”Jeg elsker sammenholdet mødet med netværket. Så fællesskabet, holdånden og det at holde sin klubfølelse i live, det er det fedeste ved at være frivillig i FC Fredericia,” afslutter Susanne Dall Nielsen.